Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser beskriver de vilkår, gælder når du booker eller køber ydelser hos mig hos Camille Fleur – indehaver af Simply Gaining Balance ApS, CVR-nr. 40253483.
Jeg ønsker, at du skal føle dig tryg gennem hele processen – fra booking til betaling og afholdelse af din session – derfor kan du her læse, hvordan jeg håndterer aftaler, betaling og eventuelle ændringer.
Kontakt og kommunikation
Du er altid velkommen til at kontakte mig på mail, Messenger, Instagram eller telefon, hvis du har spørgsmål. Ved skriftlige henvendelser svarer jeg som udgangspunkt indenfor et par hverdage.
Booking og betaling
Når du booker en session via min onlinekalender, modtager du en bekræftelsesmail med information om din booking samt et betalingslink til Stripe. Her kan du betale med kort, Apple Pay eller MobilePay. Din booking er først endeligt bekræftet, når betalingen er gennemført.
Alle priser på hjemmesiden er angivet i danske kroner og inklusive moms. Betaling sker forud for sessionen. Ved længere forløb kan der i nogle tilfælde aftales betaling i rater eller betaling fra session til session – dette aftales individuelt.
Aflysning og ændring af tid
Jeg forstår, at planer kan ændre sig, og derfor har jeg udarbejdet en afbudspolitik for at sikre, at både du og jeg får mest muligt ud af vores tid sammen. Du finder hele afbudspolitikken her: Afbudspolitik.
Kort fortalt:
– Ved coaching og Human Design mini readings skal afbud ske senest 24 timer før aftalen
– Ved Human Desing fulde readings skal afbud ske senest 48 timer før aftalen
– Ved senere afbud tilbagebetales 50% af det betalte beløb
– Ved udeblivelse uden afbud bortfalder det fulde beløb
Afholdelse af sessioner
Sessioner foregår online via Whereby (et brugervenligt system, der minder om Zoom – du behøver ikke at downloade noget). Du modtager linket til samtalen i din bekræftelsesmail.
Du er velkommen til at optage sessionen, så du kan lytte til den senere. Hvis du ønsker det, kan jeg også optage og sende lydfilen fra vores coaching session eller fulde Human Design reading til dig efterfølgende.
Alt du deler under en session, behandles fortroligt.
Ferie og fravær
Jeg holder normalt fri mellem jul og nytår. Eventuel anden ferie planlægges løbende i god tid og meldes altid ud på forhånd. Hvis du er i et forløb, tillægges ferieperioder automatisk til den samlede varighed, så du ikke mister tid.
Fortrolighed
Alt, du deler under coaching eller Human Design sessioner, behandles med fuld fortrolighed. Jeg opbevarer kun de oplysninger, der er nødvendige for vores samarbejde, og sletter dem, når de ikke længere er relevante.
Ansvarsfraskrivelse
Coaching og Human Design er udviklingsværktøjer, og jeg kan ikke garantere et specifikt resultat. Det er altid dit eget ansvar, hvordan du vælger at handle på den indsigt og de redskaber, du får gennem vores samtaler. Jeg kan ikke gøres ansvarlig for tab, skader eller konsekvenser, som måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af mine ydelser.
Ændringer og opdateringer
Jeg forbeholder mig retten til løbende at opdatere mine handelsbetingelser. Den nyeste version vil altid være tilgængelig på hjemmesiden.
Tvister
Eventuelle uoverensstemmelser, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved retten i Lyngby, som er nærmeste retskreds til virksomhedens adresse.
Digitale produkter og forløb
Hvis du køber et digitalt produkt (f.eks. et onlinekursus), vil leveringen ske direkte via e-mail eller adgang til et online system. Digitale produkter refunderes ikke, når leveringen er påbegyndt.
